Pris pr. person
Rejse tidspunkt
Se det fulde
Bestil rejsen
Naturvandringer i Harzen
Fem dage med dejlige vandringer i den forvandlede natur i Harzen. Hvor mørke nåleskove førhen dækkede de bløde bjerge, er der nu mange store lysninger med imponerende panoramaudsigter og varieret løvskov i opvækst. Vandreturene går ikke til de almindelige highlights i Harzen, men derimod på højderygge, i dybe kløfter og langs rislende vandløb i delstaten Sachsen-Anhalt, det tidligere østtyske område af Harzen – til klippeblokken Ottofelsen, de store dæmninger, floderne Ilse og Bode, og på hjemrejsen på Lüneburger Heide.
Her ligger også middelalderbyerne Quedlinburg (UNESCO), Wernigerode og Ilsenburg, der forunderligt nok både har undgået de altødelæggende ildebrande gennem tiderne og bombninger under 2. verdenskrig – og derfor har utrolig flotte oprindelige historiske bykerner med brosten, farverige smalle bindingsværkshuse, masser af blomster og hyggelige torve. Vi bor på et dejligt 4* hotel i de gamle middelaldergader i Wernigerode.
I juni står naturen frodig og grøn. Dagstemperaturer omkring 20-22 grader. Pragtfuldt vandrevejr.
Prisen inkluderer:
- 4 x overnatning på centrals 4* hotel
- 4 x morgenmad
- 4 x madpakker
- 3 x middag på hotellet
- Rundstykke og buskaffe på udrejsen
- Differentierede vandringer i 2 grupper
- 2 danske, lokalkende vandre- og rejseledere
- Besøg v/Schiffshebewerk Scharnebeck v/Lüneburg
- Vandretur på Lüneburger Heide på hjemturen
- Relevante fortællinger om de områder der vandres i/køres i gennem
- Busrejse i moderne 4* dansk bus
- Dansk og tysk moms
- Bidrag til Rejsegaranti-fonden
- Udvidet EU ansvarsforsikring
Prisen inkluderer ikke:
- Drikkevarer
- Drikkepenge
- Private forsikringer
- Øvrige måltider
- Tysk kurskat – ca. 3 EURO pr. person/nat
Enkeltværelsestillæg:
Bemærkninger:
To vandregrupper:
For at tilgodese alle tilbyder rejsens 2 rejseledere vandringer i 2 grupper: Gruppe 1 går mellem 12-17 km om dagen i et pænt tempo med passende drikke- og spisepauser. Gruppe 2 går ca. 6-12 km om dagen. Nogle dage starter grupperne fælles, og bussen henter gruppe 2 et sted på ruten, eller man går forskellige ruter i samme område. Vandringerne går ad anlagte stier og veje – enkelte passager med sten og rødder. Turene er tilrettet med lempelige stigninger, især for gruppe 2. Maksimal stigning er ca. 300 højdemeter. Vandrestave er en god hjælp, både opad og nedad. Madpakke medbringes alle dage
Logi:
HKK Hotel Wernigerode er et rigtig dejligt 4* turisthotel beliggende tæt på den gamle charmerende bydel med skæve bindingsværkshuse i Wernigerode. Moderne værelser med privat brusebad/toilet. Bar, restaurant og hygge-terrasse på hotellet. Fri wi-fi. Værelser med dobbeltsenge eller to adskilte senge. Sauna, dampbad og boblebad på hotellet.
Programmet:
Vi har lavet en overordnet plan for ugen, men programmet og turene kan blive tilpasset efter vejret. Dagstemperaturer omkring 20 – 25 grader.
Busopsamling:
Vi starter kl. 6:30 v/Odense, Rosengårdscentret. Herefter Middelfart, Fredericia, Kolding og Rødekro.
Øvrigt:
Rejsen gennemføres ved minimum 25 og max. 36 deltagere. Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes.
Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifond reg. nr. 1626. Prisen er beregnet efter kendte skatter og afgifter den 01.11.2024. Der tages forbehold for ændringer skatter, valuta, moms og afgifter.