Pris pr. person

  • 9.790,-

Rejse tidspunkt

  • 23. – 29. sept. 2025

Se det fulde

Bestil rejsen

Oplev Rhindalen i smukke efterårsfarver

Vin, vandring og kultur

Frisk luft i lungerne, kultur til hjernen og motion til benene!

Øvre Mellem-Rhindal betegner en 65 km lang strækning langs Rhinen mellem Rüdesheim og Koblenz – en strækning, som kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2002 på grund af en sjælden kombination af geologiske, historiske, kulturelle og industrielle mindesmærker. Fremhæves kan også områdets fremragende vin (vindistrikt Rheingau) og betagende natur. Denne rejses vandreture snor sig gennem området med borge for hver 5-8 km, med utallige vinmarker, grøn skov og smukke kig til floden. Vandreturene er tilrettelagt så både krop og sjæl bliver rørt. Rejselederne vil fortælle om Rhinen, der gennem årtusinder har været en vandbåren motorvej, om vinen, og om nonnen Hildegard von Bingen. Ligeledes hører vi om Gutenberg, der revolutionerede kommunikationen i den vestlige verden med bogtrykkerkunsten, sagnet om Lorelei, om idyllisk bindingsværk og modernistisk byggeri af Arne Jacobsen.

Prisen inkluderer:

  • 6 x overnatninger på 3* hotel med dansktalende værtinde
  • 6 x morgenmad
  • 4 x madpakker
  • 5 x middag
  • Rundstykke og buskaffe på udrejsen
  • Differentierede vandringer i 2 grupper
  • 2 danske, lokalkende vandre- og rejseledere
  • Billet til klosterruin Disibodenberg
  • Vinsmagning
  • Busrejse i 4* dansk turistbus
  • Færgebilleter til krydsning af Rhinen
  • Dansk og tysk moms
  • Bidrag til Rejsegaranti-fonden
  • Udvidet EU ansvarsforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer
  • Kaffe/te til opfylding i termokanden
  • Drikkepenge
  • Private forsikringer
  • Øvrige måltider
  • Tysk kurskat – ca. 3 EURO pr. person/nat
  • Kaffe/te til termokande

Enkeltværelsestillæg:

  • + 890,00 DKK

Bemærkninger:

To vandregrupper:

Denne rejse er målrettet seniorvandrere. For at tilgodese alle tilbydes der vandringer i 2 grupper. Det er erfarne vandreguider, der går med holdene.

Gruppe 1 går mellem 14 og 20 km om dagen. (Tempoet er hurtigere og med lidt kortere drikke- og spisepauser end gruppe 2). Gruppe 2 går mellem 8 og 12 km om dagen. Typisk vandres 2 forskellige ruter i samme område. Tempoet tilpasses altid efter gruppernes kunnen.

Hotellet ligger ved flodbrinken, så mange dage vil man starte med en god opstigning med 150-200 højdemeter for at komme op på plateauet til de gode udsigter. Vandringerne går på anlagte stier og veje af forskellige kvalitet og på forskelligt underlag i bakket terræn. Få passager med stenet underlag. For at få det bedste udbytte af rejsen, anbefales det, at man er vant til at vandre. På alle hele vandredage medbringes madpakke fra hotellet.

Logi:

Udgangspunktet for vandringerne er Hotel Zwei Möhren som ligger helt ned til Rhinen i smukke Assmannshausen. Få kilometer fra Rüdesheim. Hotellet har bl.a.en skøn overdækket terrasse, som er perfekt til afslapning efter dagens vandring. Den dansk-talende værtinde, Sandra hygger gerne om gæsterne.

Alle værelser har eget brusebad/toilet samt dobbeltsenge eller to adskilte senge. Middagene på hotellet er typiske tyske turistmener, velsmagende og rigelige.

Programmet:

Vi har lavet en overordnet plan for ugen, men programmet og turene kan blive tilpasset efter vejret. Vejret er oftest mellem 18 – 22 grader ultimo september.

Busopsamling:

Vi starter ved Fredericia Station kl. 8:00. Herefter er der opsamling i Kolding, i Rødekro og ved grænsen (Padborg).

Øvrigt:

Rejsen gennemføres ved minimum 24 og max. 36 deltagere. Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes.

Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifond reg. nr. 1626. Prisen er beregnet efter kendte skatter og afgifter den 01.11.2024. Der tages forbehold for ændringer i skatter, valuta, moms og afgifter.

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad, men alle er velkommen!