Pris pr. person

  • 8.990,-

Rejse tidspunkt

  • 24. – 29. august 2025

Se det fulde

Bestil rejsen

Oplev sensommeren på smukke Rügen

Naturvandringer på Rügen

Vandringer på Rügen og Hiddensee er lette til middelsvære. Vandringerne går ad anlagte stier og veje – enkelte passager langs stranden med sten og rødder. Turene er tilrettet med kun lempelige stigninger. Maksimal stigning er ca. 180 højdemeter. For at få det bedste udbytte af rejsen anbefales det, at man er vant til at vandre. Vandrestave er en god hjælp, både opad og nedad. Madpakke medbringes på alle vandringsdage.

For at tilgodese alle tilbyder rejsens to rejseledere vandringer i to grupper: Gruppe 1 går ca. 10-15 km om dagen. Tempoet tilpasses efter gruppens kunnen med passende drikke- og spisepauser. Gruppe 2 går ca. 6-12 km om dagen. Vi starter fælles ud om morgenen, og op på dagen bliver gruppe 2 afhentet af bussen, eller man går forskellige ruter i samme område.

Naturen på Rügen er meget varieret, og her indbydes til vandringer. Havet sønderdeler øen i en mængde bugte og vige. Mod nordøst findes store kridtklinter, som i høj grad minder om Møns Klint. Mod vest ligger et lavvandsområde Die Bodden, som skaber forbindelse til øen Hiddensee. Rügen hører geologisk sammen med Møn på et stort kalkstensplateau. Morænelandskabet, hvis højeste punkt Piekberg på 162 meter, er frugtbart.

Øen var i middelalderen et af hjemstederne for venderne, som ofte plyndrede de danske kyster, indtil danskerne med Valdemar den Store og biskop Absalon i spidsen i 1169 erobrede borgen Arkona og styrtede deres gud Svantevit i havet. Øen har tidligere været både under dansk og svensk styre

Prisen inkluderer:

  • 5 x overnatning på godt 3* hotel
  • 5 x morgenmad
  • 4 x madpakker
  • 5 x middag på hotellet
  • Rundstykke og buskaffe på udrejsen
  • Differentierede vandringer i 2 grupper
  • 2 danske, lokalkende vandre- og rejseledere
  • Billet til toget “Der Rasender Roland”
  • Færgebillet til Hiddensee
  • Færgebillet ved Wittower
  • Busrejse i moderne 4* dansk bus
  • Dansk og tysk moms
  • Bidrag til Rejsegaranti-fonden
  • Udvidet EU ansvarsforsikring

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Private forsikringer
  • Øvrige måltider
  • Tysk kurskat – ca. 3 EURO pr. person/nat

Enkeltværelsestillæg:

  • + 550,00 DKK

Bemærkninger:

To vandregrupper:

Denne rejse er målrettet seniorvandrere. For at tilgodese alle tilbydes der vandringer i 2 grupper. Det er erfarne vandreguider, der går med holdene.

Gruppe 1 går mellem 10 og 15 km om dagen og gruppe 2 mellem 6 og 12 km. Tempoet tilpasses efter gruppernes kunnen med passende drikke- og spisepauser.

Vi starter fælles ud om morgenen og op ad dagen bliver gruppe 2 afhentet af bussen eller man går forskellige ruter i samme område.

Logi:

Udgangspunktet for vandringerne er Hotel Rügen Park i Gingst. Et pænt 3* hotel på den vestlige side af Rügen.

Programmet:

Vi har lavet en overordnet plan for ugen, men programmet og turene kan blive tilpasset efter vejret. Vejret vil minde om det danske på samme årstid.

Busopsamling:

Starter kl. 8:15 v/Odense, Rosengårdscentret. Herefter Middelfart, Fredericia, Kolding og Rødekro.

Øvrigt:

Rejsen gennemføres ved minimum 25 og max. 36 deltagere. Ret til mindre ændringer i programmet forbeholdes.

Mols Rejser er medlem af Rejsegarantifond reg. nr. 1626. Prisen er beregnet efter kendte skatter og afgifter den 01.11.2024. Der tages forbehold for ændringer skatter, valuta, moms og afgifter.